Når du ikke kan se skoven for bare træer.

img_7656-red

Når du ikke kan se skoven for bare træer.

Refleksioner over prisen for at være målfokuseret, hvis vi ikke også husker at sanse den verden vi er del af.

Det er sidst på efteråret.

Efter flere dage med hvad der føles som uafbrudt regne med en permanent undertone af gråt-i-gråt, så skinner solen i dag.

Skovens farver kalder på mig.
Her kommer jeg.

Men jeg er på en mission.

For et års tid siden fandt jeg en plet i skoven som jeg synes var helt magisk. Jeg har ikke været der siden. Problemet er, at jeg ikke helt kan huske vejen dertil. Det er nemlig sådan et lidt hemmeligt sted.

Så jeg tager i skoven på jagt efter netop det sted. Jeg leder og leder. Prøver at huske. Følger små stier som dog ikke leder frem til det jeg søger. Bliver lidt frustreret.

Og først der…… efter lang tids søgen går det op for mig, at jeg har været så optaget af min egen søgen, at jeg helt har glemt at nyde hvor jeg er.

Jeg kan ikke se skoven for bare træer.

Avtj…

Glemme du også at stoppe op?

At blive så forhippet på at nå frem til noget, at du helt glemmer at værdsætte det der er lige omkring dig. At have et mål om at være et andet sted end du er, at vi helt glemmer at anerkende det der er godt, det vi kan, det der fungerer, det der er lykkes og værdsætte den forandring der allerede er sket.

Mål, søgen og ambitioner er godt. Min pointe er blot, at vejen dertil kan være lang. Og i virkeligheden ved ingen af os, om vi nogen sinde når vores mål. Jeg ved ikke om jeg nogen sinde finder det magiske sted i skoven. Klienten ved ikke om hun nogen sinde vil slippe af med sin uro, smerte eller angst. Det betyder ikke at jeg skal stoppe med at lede de danske skove tynde eller at klienten skal opgive håbet om bedring. Slet ikke. Men måske kunne vi blive bedre til at nyde skoven nu vi alligevel går rundt i den og leder. Nyde alt det vi godt kan mens vi søger at slippe ubehaget.

Få øjnene op for de åbenlyse gaver der er lige foran dig.

Den gode nyhed: Redskabet er lige ved hånden.

Du skal bruge din krop og dine sanser. Begge lever nemlig i nutid. Hver gang du har en forventning, en plan eller et mål så bevæger du dig ud i fremtiden. Krop og sanser hjælper dig med at blive/komme tilbage til nuet.

Så lige nu, STOP! Stop og sans.

  1. Se – dig omkring. Tag lyset, farverne, genstande, evt andre personer inde.
  2. Lyt – registrer lyde der omgiver dig. Start indefra med lyden af din vejrtrækning og bevæg dig ud til lyde i rummet du er i.
  3. Duft – kan du dufte dig selv, andre eller andet.
  4. Mærk – mærk temperaturen, dit tøj strammer det nogen steder, mærk om du er tørstig, mærk fødderne, og resten af kroppen.
  5. Smag – kan du smage noget, måske kaffen du har drukket eller frokosten du har spist.
  6. Registrer mindst tre ting du kan være taknemmelig for. Lige nu.

Og så bare slip det igen og fortsæt med hvad du ellers er i gang med.

For mig, lige nu mens jeg skriver dette, er det en taknemmelighed for min kat, lyset der kommer ind gennem vinduet og roen i huset som fylder mig.

Øvelsen behøver ikke at tage mere ende et halvt minut. Ligesom med alt andet; jo flere gange vi øver os, jo bedre bliver vi til det.

Nå, men tilbage i skoven….

Min erkendelse af mit manglende nærvær får mig til at stoppe op. Jeg tager en dyb indånding og mærker mine fødder. Kigger mig omkring.  Jeg er omringet af Moder Natur. De varme brændende efterårsfarver står i smuk kontrast til den blå himmel.  Jeg lukker øjnene. Jeg kan mærker varmen fra solens stråler der går igennem mit tøj. Der er en venlig brise der finder vej mellem træerne. Jeg hører fuglenes kvidren og trækronerne der trækker vejret i takt med hvert vindpust. Dufter den fugtige skovbund. Jeg bliver overvældet af den skønhed som omringer mig.

Og heri ligger det hverdags magiske – Nu er jeg landet, og jeg har mig selv med. Nu er jeg tilstede, og nu kan jeg lede videre.

Jeg ønsker dig en dejlig dag.

Edit cut Kærlig hilsen Auden

Pindsvinet fik mig til at spring ud

Pindsvinet fik mig til at spring ud

Pindsvin gav mig mod til at springe ud

Tror du på tegn? Det gør jeg. Tror du på at små, for andre ubetydelige, hændelser kan have stor effekt? Det ved jeg er sandt. Læs hvorfor.

Efter at have afleveret den mindst her til morgen, går jeg en lille omvej gennem mosen. Nyder naturen og den milde septemberbrise. Pludselig går et pindsvin over stien lige foran mig.

Jeg har aldrig før set pindsvin i Utterslev Mose. De kan faktisk gå overraskende hurtigt. Har også længere ben end jeg lige forestillede mig, og som gør, at deres små fløjlsbløde mave ikke bliver slæbt hen ad jorden.

Jeg morer mig ved det korte og overraskende besøg, sætter mig på hug og følger den ind i krattet så langt øjet rækker.

—- * —-


Nu er det sådan, at jeg er i en periode af mit liv, hvor jeg har valgt at hæfte mig ved de små ting her i livet. Jeg har afsat tid i min hverdag til at stoppe op. Besluttet at lære min intuition bedre at kende. Besluttet mig for at læne mig tilbage i tillid til, at det vil give plads til noget nyt – nye tanker, inspiration, retning, mening.


Så det var nu, i dag, i denne periode af mit liv, at et lille pindsvin netop krydser min vej. Tilfældigt ville jeg måske have tænkt tidligere. Men timing er alt. Og netop i dag er det ikke et tilfældigt møde jeg er vidne til. Jeg må hjem og slå det op. Her er hvad jeg finder på www.spirit-animals.com/hedgehog/

Pindsvinet fik mig til at spring ud

WOW! Den sidder lige i mellemgulvet. TAK! Den havde jeg brug for.

Jeg ”pussyfooter” for vildt! Ligesom en kat der går rundt om den varme grød, væver jeg rundt og holder mig tilbage for at springe ud som den jeg også er:

 jeg er et dybt sensitivt og spirituelt væsen.


Frygten for egne og andres fordomme overfor ”den slags” mennesker har gjort, at hvad der har været en indre rejse gennem mange mange år, ikke har set dagens lys. Min taktik har været at rulle mig sammen og gemme/beskytte den sårbare del af mig.  Som noget jeg er flov over.  Men jeg har ikke rigtig kunne se hvor den passede ind.

—– * —–

Jeg kan stadig ikke se hvordan det hele kan hænge sammen. Men ligesom Mumbo Jumbo siger til sin gode ven Mimbo Jimbo – som er en lille blå elefant der savner at blive forenet med sin slægt, men som er bange for at blive grint af, fordi han er lille og blå, og derfor kun sidder og læser bøger:

fra Jakob Martin Strid

fra Jakob Martin Strid "Mimbo Jimbo og de store elefanter"

Se det er vise ord fra en buttet flodhest der er glad for kakao.
Og en god potion mod fra den lille blå.

For er der noget som begrænser os i vores liv, er det frygten for at blive til grin, at træde ved siden af, at træde uden for mængden. Men det er ikke desto mindre det jeg vil gøre.


Med alt mit pindsvinemod vil jeg blotte mit bløde maveskind.

Få lidt sol på den. Jeg vil hold mig tæt på jorden, så jeg ikke mister jorforbindelen. Jeg ved, at jeg kan beskytte mig ved at rulle mig sammen, og forsvare mig med mine pikke, hvis det skulle blive nødvendigt. Så bliver det lidt mindre farligt. 

Så nu er du advaret 🙂

I den næste stykke tid vil jeg committe mig og dele og dyrke min sensitive og spirituelle side. Jeg vil dele mine erkendelser, dele tanker om hvad det hele har med kroppen at gøre, og på sigt drømmer jeg om, at det kan blive en integreret del af mine behandlinger.

Det vil være så skønt at have nogle rejsemakkere med. Og du er så hjertelig velkommen til at følge med på min rejse her på bloggen. Og del og skriv gerne hvis du føler dig inspireret så jeg ved at du er med på rejsen.

Kærlig hilsen
Maja

P.S. Sikken mange dyr denne gang: pindsvin, katte, elefanter og flodheste.

5 gode råd til når du får en klump i halsen.

 IMG_0774-2 red

Hvad du skal vide om at få en ”klump i halsen” og hvordan du slipper af med den.

Hvad sker der, når du får en følelsesmæssig klump i halsen? Få 5 gode råd til hvad du selv kan gøre, for at lindre og behandle ubehaget.

Du har sikkert prøvet det:

At sidde i en forsamling, hvor det snart er din tur til at sige noget. Du mærker hvordan halsen spænder op og bliver tør som sandpapir, og der opstår abstrakte kunstværker af røde plamager op af halsen.

Eller at du har brug for at fortælle din kæreste hvordan du i virkeligheden har det i jeres forhold, men oplever, at ordene nærmest fysisk bliver holdt tilbage i halsen, som sad der en prop og blokerede.

Eller kender du det, at sidde til et bryllup og slet ikke kan synge en tone, fordi du krampagtigt forsøger at undgå at gå i rørstrømsk opløsning.

Så kender du følelsen af at have en klump i halsen.

Men før vi går videre, skal vi lige have én ting på det rene.

Der er altså ingen klump i halsen!

Det vi mærker, er en sammentrækning af halsmusklerne. En sammentrukken muskel fylder mere end en afspændt muskel. Når halsmusklerne trækker sig sammen, vil de trykke omkring luftrøret. Der skal ikke meget tryk til udefra, før vi mærker det som en klump. Så medmindre der sidder sej slim fast i luftrøret, et fremmedlegeme, eller der er tale om en form for udvækst, er det faktisk misvisende at kalde det ”en klump i halsen”.

Men hvorfor lige i halsen?

Halsen er et meget sårbart sted på kroppen. Det er liv og død, der er tale om.

Halsen er mineret med nervesystemets sympatiske alarmknapper. Den mindste obstruktion kan sende alle kamptropper i stilling. Kroppens vagtsomhed skyldes, at der i halsen er noget værdifuldt at passe på.  Nemlig en fri gennemstrømning af luft, blod, næring og nerveimpulser mellem vores hoved og krop. Alle sammen helt basale nødvendigheder for at holder os i live.

Frygten for at miste os selv, vores liv er derfor tæt forbundet med halsen.

Men ikke nok med det.

Halsen er bindeled mellem vores tanker og følelser.

Det er kroppens ”flaskehals”. En fysisk muskelsammentrækning i halsen kan fungere som låg der kan holde vores følelser tilbage, så de ikke slipper ud af munden. Vi er så at sige i stand til at kvæle vores egne følelser. Og det er en temmelig fysisk proces. Det kræver muskelstyrke at holde igen på sig selv på den måde. Og det bringer os tilbage til følelsen af en klump i halsen.

Det er gennem halsen at vi forbinder os til vores omverden.

Vi deler ud af os selv ved at udtrykke os. Vi kan nedtone hvad vi føler indeni, ved at kontrollere hvad der bliver udtrykt. Lad mig give et eksempel.

Du er rigtig ked af det. Du holder sorgen tilbage i frygt for at miste kontrollen og bryde sammen. Og lad os lige holde fast. At bryde sammen betyder at gå i stykker. Frygten er altså knyttet til, hvorvidt du overhovedet kan samle dig selv op og komme videre, hvis alstå først du tør slippe kontrollen og give efter for sorgen. Så er det måske alligevel bedre at være lidt ked af det. Det ved du trods alt, du kan overleve. Kroppens funktion er at opretholde liv, og kan derfor kvitterer ved ikke at gå efter slippet, for der er for meget på spil.

Ved holde vores udtryk tilbage, kan vi komme til at holde os fasttømret i en version af os selv, som vi finder mest acceptabel. Altså, at vi bliver ved med at være den rummelig, den lyttende, den triste. Birvirkningen ved denne bevidste eller ubevidste strategi er, at der ikke efterlades meget plads til alle de nuancer vi også rummer. Vi bliver nemt lidt ensidige. Og det kan opleves meget fysisk ved at vi føler os klemt inde. Der bliver ikke så meget plads til at leve.

Så lad mig lige opsummere.

Følelsen af at have en klump i halsen er altså IKKE udtryk for, at der sidder en fysisk klump i halsen. Det er musklerne omkring luftrøret der trækker sig sammen som du kan mærke. Halsen er endnu et skønt sted på kroppen hvor samspillet mellem det fysiske (at få luft, overleve), det psykiske (knyttet til frygt og overgivelse) og det sociale (vores evne til at udtrykke os og dele) spiller sammen i en sådan grad, at det er til at føle på – især når vi bliver udfordret følelsesmæssigt. Når et udtryk tilbageholdes i frygt vil kroppen bruge alt magt for at få det kvalt og holdt nede. Fordi vi tror følelsen er farlig. Vi tror følelsen er en trussel for vores liv som vi forstår og kender det. Og når vi oplever en fare, reagere kroppen på en fare.

For hvordan føles det egentlig når kroppen reagerer?

Når halsen trækker sig sammen kan det starte med at det bliver svære at synke dit eget spyt, og at du bidder tænderne sammen.

Din bevidsthed trækkes ned i halsen hvor du mærker halsen spænde op, måske også i nakken.

Du bliver så optaget af hvad der sker inden i dig, at du har svært ved at følge med i en samtale eller være nærværende.

Når halsen virkelig snører sig sammen, føles det som at blive kvalt. Du kan nærmest fysisk mærke de to store hænder der klemmer til rundt om halsen – der tager livtag på dig.

Mærke luftrøret der får mindre og mindre plads, og frygten for, at der til sidst hverken kan komme luft frem eller tilbage melder sig.

Du mærker, hvordan du mister kontrol. Som om, der er en kraft med sin egen vilje der tager over og som du er underlegen.

Du mærker panikken lige under overfladen. Mærker afmagten.

Du fornemmer omgivelserne, men på afstand, føler dig trængt op i en krog.

Og du mærker, at jo mere du panikker, jo mere strammer det.

Gode råd er dyre.

Så her er hvad du selv kan gør når du får en klump i halsen.

Når du mærker at halsen begynder at trække sig sammen kan følgende hjælpe dig igennem:

  1. Mærk at du trækker vejret.

    Vigtigt! Selvom det føles som om, at du er ved at blive kvalt, så mærk at der rent faktisk kommer luft ind og ud af dig = altså, du er ikke ved at blive kvalt = altså, du er ikke ved at dø. Følge luften ind og ud, ind og ud. Mærk der er plads.

  2. Slip underkæbe og tunge.

    Ofte vil vi have tendens til at spænde op i underkæben når det strammer til i halsen. Du kan mærke det ved at kindtænderne bidder sammen. Slip underkæben så tænderne og læber bliver adskilte. Slip også tungen hvis muligt.

  3. Bevæg hovedet og masser halsen

    Antidot mod sammentrækning er bevægelse. Herved minder du kroppen (og dig selv) om, at alt i dig ikke er stivnet. Bevæg hovedet. Hvis du sidder til et møde, så lad som om du kigger lidt rundt i lokalet. Masser siderne af halsen. Tag gerne fat om strubehovedet og skub det nænsomt fra side til side. Det løsner også godt at bevæge skulderne og at masser brystbenet.

  4. Skab kontakt til resten af kroppen

    Hvis du har mere plads så bevæg hele kroppen. Bevæg fødderne, knæene, bækkenet, skulderne.  Tillad lyde at slippe ud. Ræk tungen godt ud af munden, imens du sætter lyd på udåndingen. Så skaber du både et stræk og en åbning indefra halsen af. Bare giv den gas og vær ikke for selvhøjtidelig.

  5. Få det ud

    Det må godt være svært. Det må godt spænde op. Du har noget på spil. Kroppen fortæller, at det her er vigtigt for dig. Så få det ud. Hvis du ikke ved hvad det er du holder tilbage, så start med at fortæl en anden hvordan du har det lige nu. Hvordan halsen føles, om du bliver bange, om du har oplevet det før.

I nogle tilfælde ligger der et uforløst chok, gammelt traume eller en fortrængning bag vores sammetrækning i halsen. I så fald kan sammentrækningen udvikle sig til at hele kroppen stivner. Musklerne i nakke, solar plexus, albuer, ryggen og baller låser. Vi kan opleve at blive handlingslammet.

I sådanne tilfælde er det dog oftest minimalt hvad ovenstående råd kan lindre på den lange bane. Ikke før chokket forløses eller fortrængningen bevidstgøres, vil du slippe ud af det som kroppen husker som farligt.

I sådanne tilfælde kan det føles for overvældende at stå med alene.

For mange kan det være en stor hjælp at få behandling for en klump i halsen.

I trygge og rolige omgivelser vil du kunne give kroppen lov til at gå ind i sit spændingsmønster. Ved at få løsnet op vil du samtidig opleve mere plads indeni dig selv. Min erfaring er, at selv et kort forløb kan have stor effekt. Her kan du læse mere om mine behandlinger.

Og lige til allersidst….

Hvis du ikke allerede har set filmen ”The Kings Speech” fra 2010, så kan den varmt anbefales. Filmen er et autentisk historisk drama, hvor vi følger kong George VI af England, der stammer. Filmen viser hvor eksistentielt vigtigt det er at kunne udtrykke sig med sin stemme, og ikke mindst hvor nært beslægtet udtryk og identitet er. Det er en rigtig fin film, og spot on i forhold at have en klump i halsen.

Rigtig god fornøjelse.
Edit cut

Kærlig hilsen
Auden